Kunstner
Født i Clifton, United Kingdom
The Life and Art of Will Ashton
Born in Clifton, United Kingdom, Will Ashton was a prolific Australian Impressionist painter. He received his early training from his father, James Ashton, and later studied at the Olsson-Talmage studios in London and the Académie Julian in Paris. His connection to France was profound, particularly his fascination with the Seine, its bridges, and the buildings lining its banks. During his career, he traveled through Britain, Europe, and Egypt, often in the company of Lionel Lindsay or Charles Bryant. His works were exhibited in Sydney, Melbourne, Perth, and Adelaide, and several of his paintings were accepted by the Royal Academy of Arts in London and the Salon de la Société des Artistes Français.
Professional Legacy and Recognition
Beyond his studio practice, Ashton held significant roles within the Australian art community. He served as the director of the Art Gallery of New South Wales and was the first director of the David Jones Art Gallery. His leadership extended to the Commonwealth Art Advisory Board, where he served as chairman. His contributions to the arts were recognized through various honors, including being appointed an Officer of the Order of the British Empire and being made a Knight Bachelor. His artistic achievements were marked by multiple awards, including the Wynne Prize and the Godfrey Rivers Bequest prize.
Museum
Udstillet i Melbourne, Australien
Oprindelse og historie for National Gallery of Victoria
National Gallery of Victoria blev grundlagt i 1861, i en tid præget af den feberagtige optimisme under guldrushet, som bragte en eksplosiv vækst til kolonien. Institutionen tog sin begyndelse som et beskeden samling af gipsafstøbninger, et forsøg på at skabe en kulturel bro til de etablerede kunstneriske traditioner i Europa. Denne indledende samling var et pragmatisk svar på de koloniale strømninger, der søgte kulturel ligeværd med de gamle, veletablerede stormagter.
Som institutionen modnede og voksede, udvidede dens horisont sig langt ud over disse tidlige stedfortrædere. I 1869 blev navnet officielt ændret til National Gallery of Victoria. Siden sin spæde begyndelse har museet udviklet sig til at være Australiens ældste og mest besøgte kunstmuseum. Galleriets rejse spejler nationens egen skiftende identitet; en bevægelse fra en samling af afstøbninger til en omfattende institution, der i dag huser mesterværker fra mange århundreder og kontinenter.
Arkitekturen bag NGV-bygningerne
NGV International-bygningen, der ligger på St Kilda Road, er et betydningsfuldt monument på Victorias kulturarvsliste. Bygningen er oprindeligt tegnet af Sir Roy Grounds og er kendetegnet ved sine facader, der er beklædt med traditionel australsk blåsten. Det indre rum og den rumlige logik blev senere genfortolket gennem Mario Bellinis elegante touch. Denne designmæssige tilgang benytter brede og løftede afskærmninger til at indfange lyset, hvilket skaber helt særlige effekter i samspillet med det naturlige lys udefra.
Institutionen opererer på to forskellige lokationer. The Ian Potter Centre: NGV Australia, som ligger ved Federation Square, udgør en moderne kontrast til den internationale fløj. Denne anden lokation, tegnet af Lab Architecture Studio, åbnede i 2002. Hvor International-bygningen fastholder en mere traditionel æstetik, benytter The Ian Potter Centre sig af slående geometriske former og glas til at huse galleriets australske samling.
De mangfoldige samlinger på National Gallery of Victoria
Samlingen omfatter over 76.000 værker, der strækker sig over århundreder og kontinenter. Den opretholder et dualistisk fokus ved at huse både international kunst og australsk kunst. Denne bredde muliggør en direkte sammenligning mellem etablerede europæiske traditioner og den udviklende fortælling om det australske landskab og identitet. De omfattende besiddelser inkluderer betydningsfulde eksempler fra barokken og den hollandske guldalder, hvilket skaber et fundament for forståelsen af vestlig kunsthistorie.
Ud over de europæiske traditioner besidder institutionen asiatiske artefakter og værker fra forskellige globale bevægelser. Udvælgelsen inkluderer australsk modernisme og Barbizon-skolen. Tilstedeværelsen af disse mangfoldige materialer sikrer, at samlingen afspejler et bredt spektrum af kulturelle udtryk. Variationen strækker sig fra klassiske europæiske oliemalerier til samtidige kreationer og historiske artefakter.
The ship, 1860 - Édouard Manet
Madonna with the Child Reading, 1433 - Jan van Eyck
Shearing the rams, 1890 - Tom Roberts
A monk with a book, 1550 - Titian Ramsay Peale II
St Eustace, 1501 - Albrecht Dürer
Mesterværker i National Gallery of Victoria's samling
Samlingen rummer betydningsfulde værker fra den nordiske renæssance og den hollandske guldalder. Jan van Eycks Madonna med det læsende barn (omkring 1433) står som et centralt værk i galleriets historiske skatte. I samme ånd tilbyder Rembrandt van Rijns To gamle mænd i debat (Skt. Peter og Skt. Paulus) (1628) en dybdegående undersøgelse af karakter og lysets spil. Disse mesterværker eksisterer side om side med engelsk portrætkunst, såsom Sir Joshua Reynolds' Lady Frances Finch (1782), og de dramatiske kompositioner af Dante Gabriel Rossetti, herunder Paolo og Francesca da Rimini (1867).
Galleriet huser desuden værker, der afspejler udviklingen af moderne og samtidige stilarter. Francis Bacons Collins St., 5 pm (1955) skaber en skarp kontrast til de mere traditionelle landskaber i samlingen, såsom John Constables En båd ved slusen (skitse). Andre bemærkelsesværdige værker inkluderer Amedeo Clemente Modiglianis Manuel Humberg Esteve (1916) og William Blakes Antaeus, der placerer Dante og Virgil i helvedes sidste cirkel (1827).
Skibet, 1860 - Édouard Manet
Selvportræt, 1768 - Joseph Wright of Derby
Tidsel-billede, 1924 - Paul Klee
Uldklipning af vædderne, 1890 - Tom Roberts
Væsentlige erhvervelser og bemærkelsesværdige tyverier
Historien om National Gallery of Victoria er præget af betydningsfulde erhvervelser, der afspejler institutionens voksende omfang og ambitioner. I 1985 købte galleriet værket The Weeping Woman for 1,6 millioner australske dollars. På det tidspunkt repræsenterede dette den højeste pris, som noget australsk kunstgalleri havde betalt for et enkelt værk. Denne erhvervelse var tænkt som et greb til at styrke samlingens internationale status, men værket blev hurtigt centrum for en opsigtsvækkende kriminel hændelse.
Den 2. august 1986 blev maleriet stjålet fra galleriet. Tyveriet blev udført med stor præcision, hvor lærredet blev fjernet fra sin ramme. I kølvandet på hændelsen påtog en gruppe, der kaldte sig "Australian Cultural Terrorists", sig ansvaret og fremsatte en række krav til den victorianske kulturminister. Maleriet blev til sidst fundet uskadt den 19. august 1986 i et pengeskab på Spencer Street station. Selvom selve tyveriet forblev uopklaret, blev værkets enorme betydning yderligere understreget i 2016, da auktionshuset Sotheby's vurderede maleriet til en værdi af 100 millioner australske dollars.
Udstillinger og kunstnerisk dialog
National Gallery of Victoria huser et bredt spektrum af internationale og lokale kunstnere, hvilket faciliterer en vedvarende udveksling mellem globale traditioner og hjemlige perspektiver. Programmet omfatter store internationale historiske udstillinger, der placerer galleriet i en bredere global kontekst. Disse storslåede præsentationer ledsages ofte af retrospektive udstillinger, der hylder australske mestre, hvilket skaber en ramme for forståelsen af udviklingen i den lokale kunsthistorie. Gennem disse varierede præsentationer anvender institutionen kunsten som en katalysator for kritisk refleksion og dialog.
Nyere udstillingscyklusser har fokuseret på samtidige indfødte kunstneriske praksisser, hvilket giver et dybtgående indblik i den igangværende kulturelle dialog i Australien. Ved at undersøge disse praksisser side om side med internationale bevægelser, adresserer galleriet de komplekse lag i moderne identitet og historie. Udvælgelsen af værker bygger ofte bro mellem historiske præcedenser og aktuelle sociale spørgsmål, og inviterer beskueren til at engagere sig i det menneskelige erfaringsvæld gennem visuelle medier.
