Oprindelse og historie for Capitoline Museums
Capitoline Museums står som verdens ældste nationale museum, et vidnesbyrd om tidens gang og kulturens uforgængelighed. Samlingens rødder strækker sig helt tilbage til 1471, da pave Sixtus IV donerede en række antikke bronzestatuer fra Lateranen til Roms folk. Denne gavmilde handling lagde selve fundamentet for et offentligt arkiv for kunst og arkæologi på Kapitolhøjden. Siden denne indledende gave har institutionen udviklet sig til et betydningsfuldt civilt kompleks, der i dag troner centralt i Rom, Italien.
Selvom samlingen har sine rødder i det 15. århundrede, gennemgik museets tilgængelighed en markant forandring under pave Clement XII. I 1734 åbnede han dørene for offentligheden, en beslutning der var med til at definere institutionens rolle i at gøre historiske artefakter tilgængelige for borgerne. Museets udvikling har gennem århundreder været uløseligt forbundet med byens egen historie og den administrative udvikling af Kapitolhøjden.
Arkitekturen på Kapitolhøjden
Museumskomplekset er smukt placeret på Kapitolhøjden i Rom, Italien. Den arkitektoniske komposition tager sit udgangspunkt i Piazza del Campidoglio, et mesterværk af rumligt design skabt af Michelangelo i 1536. Dette torv udgør den strukturelle ramme om de omkringliggende bygninger, herunder Palazzo Senatorio, Palazzo dei Conservatori og Palazzo Nuovo. Hele layoutet er et vidnesbyrd om en bevidst og sublim orkestrering af rum og form.
Palazzo dei Conservatori blev opført i midten af det 16. århundrede og gennemgik senere en gennemgribende redesign af Michelangelo. Bygningen står over for Palazzo Nuovo, som blev opført i det 17. århundrede. Disse to bygninger udgør de primære strukturer i komplekset, og stedets arkitektoniske harmoni defineres af det indbyrdes forhold mellem disse facader og det centrale piazza.
Den fysiske forbindelse mellem de forskellige dele af komplekset muliggøres af et underjordisk galleri. Denne passage løber under torvet, forbinder de forskellige bygninger og tillader en flydende bevægelse gennem hele anlægget. Højden er komponeret således, at dens strukturelle opbygning integrerer disse historiske lag i ét samlet og sammenhængende miljø.
Mesterværker i museumssamlingen
Samlingen rummer en række værker i bronze og marmor, der tilsammen definerer den romerske fortælling. Rytterstatuen af Marcus Aurelius, et bronzearbejde der oprindeligt blev rejst i år 175 e.Kr., udgør en central og magtfuld tilstedeværelse. Dens skala og detaljerigdom giver et direkte indblik i den kejserlige autoritet. I nærheden finder man Kapitolinske Ulv, som skildrer ulvinden, der ammer Romulus og Remus – en scene, der er helt central for legenden om Roms grundlæggelse. Denne bronzeskulptur står som et fundamentalt symbol på byens oprindelse.
Marmorværkerne i samlingen tilbyder en dybdegående undersøgelse af den menneskelige form og følelser. Capitoline Venus repræsenterer skønhed, kærlighed og frugtbarhed gennem sine yndefulde proportioner. I skarp kontrast hertil står Den døende galler, som giver en hjerteskærende skildring af nederlag og menneskelig lidelse. Disse værker demonstrerer spændvidden i klassisk skulptur, fra den idealiserede sindsro til portrætteringen af intens fysisk og følelsesmæssig kamp. Det kolossale hoved af Konstantin udgør ligeledes en betydningsfuld del af denne skulpturelle samling.
- Madonna med barnet og Skt. Johannes, 1528 - Garofalo
- Kristus og den utro kvinde, 1528 - Palma Vecchio
- Johannes Døberen, 1602 - Cecco Del Caravaggio (Francesco Buoneri)
- Piskeriet, 1592 - Jacopo Tintoretto
- En heks, 1646 - Salvator Rosa
Diverse kunst- og arkæologiske samlinger
Samlingen spænder over et vidtforgrenet univers af medier, der fører beskueren fra de lysende farver i Renæssancen og Barokkens malerier til en betydningsfuld samling af bronzeskulpturer. Disse bronzearbejder fungerer som vinduer ind til den politiske og militære livsførelse i den romerske æra. Ved siden af disse finder man en bemærkelsesværdig række marmorskulpturer, der pryder gallerierne og repræsenterer både idealiserede former og de mest livagtige skildringer af menneskelig emotion.
Lapidariet rummer en fascinerende samling af indskrifter, herunder fragmenter af borgerlige dekreter og personlige fortællinger, som tilsammen tilbyder et sjældent indblik i romernes dagligdag. Museet huser desuden en betydelig samling af antikke mønter, der udgør et håndgribeligt bindeled til byens økonomiske og sociale historie. Disse dyrebare artefakter er indhyllet i de historiske rammer i Palazzo dei Conservatori og Palazzo Nuovo.
- Madonna med barnet og Skt. Johannes, omkring 1528 - Garofalo
- Piskeriet, 1592 - Jacopo Tintoretto
- En heks, 1646 - Salvator Rosa
