Historien om Musée d'Orsay
Musée d'Orsay ligger smukt placeret på den venstre bred af Seinen i Paris, Frankrig. Bygningen blev oprindeligt opført som Gare d'Orsay, en storslået jernbanestation opført mellem 1898 og 1900. Den blev designet til at betjene Chemin de Fer de Paris à Orléans, og i flere årtier fungerede den imponerende struktur som en terminal for dampmaskiner, før dens skæbne blev ændret gennem en gennemgribende transformation.
Efter en omfattende ombygning af de indre rammer blev stedet forvandlet til et museum, og i december 1986 indviede præsident François Mitterrand officielt institutionen. I dag står museet som et af Europas største kunstmuseer, hvor samlingen primært fokuserer på fransk kunst skabt i den skelsættende periode mellem 1848 og 1914.
Arkitekturen i den tidligere station
Bygningen har sin oprindelse som Gare d’Orsay, en storslået Beaux-Arts-jernbanestation, der blev tegnet af arkitekterne Lucien Magne, Émile Bénard og Victor Laloux. Dens struktur blev opført mellem 1898 og 1900 for at kunne rumme de kraftfulde damplokomotiver fra Chemin de Fer de Paris à Orléans. Terminalens industrielle skelet, defineret af svimlende jernkonstruktioner og enorme glastage, blev senere omformet til at huse kunstens skatte. Denne transformation blev ledet af et arkitektonisk team bestående af Pierre Colboc, Renaud Bardon og Jean-Paul Philippon, mens det indre arrangement efterfølgende blev organiseret af den italienske arkitekt Gae Aulenti.
Museets rumlige logik hviler på stationens oprindelige layout. Konstruktionerne i den centrale nave opdeler de enorme skulptur- og gallerirum og skaber en følelse af orden midt i de monumentale volumener. Under det gennemsigtige glasgulv er en 1:100-skala model af området omkring Pariseroperaen indkapslet, hvilket tilbyder en fysisk forbindelse til stedets urbane historie. Designet bevarer en dyb forbindelse til stedets tidligere funktion, samtidig med at sten og jern er blevet tilpasset dens nuværende, kulturelle formål.
En samling af impressionistiske mesterværker
Musée d'Orsay huser den største samling af impressionistiske og post-impressionistiske værker, der findes i verden. Denne enestående samling strækker sig over perioden fra 1848 til 1914 og omfatter alt fra malerier og skulpturer til møbler, fotografi og arkitektur. Selvom den samlede samling rummer over 3.650 værker, er 2.300 af dem udstillet som permanente højdepunkter i museets gallerier.
Samlingen fokuserer på den fascinerende overgang mod modernismen gennem de visionære værker af kunstnere som Berthe Morisot, Claude Monet, Édouard Manet, Edgar Degas, Pierre-Auguste Renoir, Paul Cézanne, Georges Seurat, Alfred Sisley, Paul Gauguin og Vincent van Gogh. Disse kunstnere brød med den akademiske tradition for i stedet at udforske lysets flygtige spil og atmosfærens stemninger. Deres udvalgte værker afspejler det fundamentale skift i det visuelle sprog, der fandt sted i slutningen af det nittende århundrede.
- The Source, 1868 - Gustave Courbet
- Red Roofs, 1877 - Camille Pissarro
- The Apparition, 1874-1876 - Gustave Moreau
- A Modern Olympia, 1873-1874 - Paul Cézanne
- Les Repasseuses, 1884-1886 - Edgar Degas
Bemærkelsesværdige mesterværker i samlingen
Samlingen rummer betydningsfulde værker fra midten til slutningen af det nittende århundrede. Édouard Manet’s maleri fra 1863, Olympia, står som et centralt værk i de permanente samlinger. I nærheden finder man Gustave Courbet’s værk fra 1866, Verdens oprindelse, som tilbyder en dybdegående undersøgelse af realismen. Desuden er Jean-François Millet’s maleri fra 1859, Angelus, en integreret del af museets faste udstilling.
Museet huser desuden flere nøgleværker fra impressionismen og den post-impressionistiske bevægelse. Berthe Morisot’s maleri fra 1872, Vuggen, er et fremtrædende værk i gallerierne. Vincent Willem Van Goghs Stjernenat over Rhone fra 1888 udgør en anden væsentlig del af samlingen. Hertil kommer Apparitionen, en akvarel af Gustave Moreau, malet mellem 1874 og 1876.
- Apparitionen, 1874-1876 - Gustave Moreau
- Vuggen, 1872 - Berthe Morisot
- Verdens oprindelse, 1866 - Gustave Courbet
- Olympia, 1863 - Édouard Manet
