Historien og rødderne bag Albertina
Albertinas historie begynder med den arkitektoniske udvikling af et sted i Wiens historiske Innere Stadt. I 1744 gennemgik bygningen en gennemgribende renovering under Emanuel Teles Greve Silva-Taroucca, hvorefter den blev kendt som Palais Taroucca. Senere tjente strukturen som residens for Albert Casimir, hertug af Teschen, og det var under hans slægt, at fundamentet for den nuværende institution blev lagt.
Selve samlingen blev etableret i 1776 af hertug Albert af Sachsen-Teschen. Denne samling af værker blev organiseret i et samarbejde med Giacomo Durazzo, og erhvervelsen af disse tidlige mesterværker var med til at definere institutionens skarpe fokus på grafisk kunst. I 1921 fik bygningen officielt sit nuværende navn, Albertina.
Det historiske palads' arkitektur
Albertinas fundament hviler på Augustiner-bastionen, et tidligere segment af Wiens befæstningsværker. Denne strategiske placering inden for byens forsvarsmure har gennem århundreder formet stedets fysiske tilstedeværelse. Bygningens strukturelle udvikling afspejler en bevidst sammensmeltning af barokkens storhed og den nyklassicistiske mådehold. Disse designmæssige lag vidner om paladsets skiftende behov, efterhånden som det transformerede sig fra at være en privat residens til at blive en offentlig institution.
Paladset gennemgik betydelige modifikationer over flere århundreder. I 1744 lod Emanuel Teles Greve Silva-Taroucca renovere bygningen, hvilket etablerede dens karakter som en storslået residens. Senere udvidede Louis Montoyer strukturen, hvilket tilføjede endnu et lag til den arkitektoniske kompleksitet. Denne historie med ekspansion har skabt en dialog mellem forskellige stilperioder, hvor de majestætiske interiører møder den formelle logik i nyklassicistisk design.
En moderne intervention definerer i dag bygningens silhuet. I 2008 blev færdiggørelsen af Hans Holleins transformative tagdesign, som introducerede en skarp kontrast til det historiske murværk. Denne tilføjelse fremstår med en slående, titaniumbeklædt modernitet, der hviler oven på den traditionelle struktur. Sammenstillingen af den strømlinede, nutidige facade og den historiske Habsburg-arv skaber en visuel spænding mellem fortid og nutid.
Den omfattende samling af grafisk kunst
Albertina huser et af de mest betydningsfulde grafiske værksteder, der eksisterer. Samlingen omfatter omkring 65.000 tegninger og over en million tryk fra de gamle mestre. Dette arkiv muliggør en direkte undersøgelse af det grafiske mediums evolution gennem århundreders tekniske udvikling. Samlingen er kurateret til at afspejle håndens præcision, fra den omhyggelige detaljegrad hos den tidlige renæssances mestre til den moderne æras eksperimenterende tilgange.
Udover de historiske tryk vedligeholder institutionen en specialiseret samling af arkitektur og fotografi. Denne afdeling inkluderer værker af Helmut Newton og Lisette Model. Samlingens bredde strækker sig ind i den samtidige periode og inkorporerer værker af Alex Katz, Cindy Sherman, Georg Baselitz, Hermann Nitsch og Maria Lassnig. Disse tilføjelser udvider det grafiske arkivs omfang til at inkludere moderne perspektiver på form og billedskabelse.
- Ung hare, 1502 - Albrecht Dürer
- Sølvfisk (Nymfer), 1899 - Gustav Klimt
- Portræt af en ung pige (Elisabeth Maître), 1879 - Pierre-Auguste Renoir
- De ensomme, 1899 - Edvard Munch
Moderne og samtidskunstneriske samlinger
Institutionens rækkevidde strækker sig langt ind i det 20. århundrede og helt frem til vor egen tid gennem flere særskilte samlinger. Albertina Modern er dedikeret udelukkende til samtidskunst og det 20. århundredes værker, hvor dette specialiserede rum kaster lys over den moderne æras udviklinger og tilbyder en platform for de værker, der sprang ud af tiden efter den traditionelle periode. Samlingen af malerier og skulpturer rummer alt fra det franske impressionisme til fauvismen og den russiske avantgarde.
Betydningsfulde tilføjelser har løbende udvidet omfanget af disse besiddelser. I 2018 erhvervede museet Essl-samlingen, som består af 1.323 samtidskunstværker. Desuden præsenterer museet Batliner-samlingen, som har været udstillet på langtidslån siden 2007. Disse samlinger muliggør en kontinuerlig undersøgelse af den kunstneriske evolution fra det sene 19. århundrede og frem til det nuværende øjeblik.
- Young Woman in a Shirt, 1918 - Amedeo Clemente Modigliani
- The Lonely Ones, 1899 - Edvard Munch
Mesterværker i Albertina-samlingen
Samlingen rummer betydningsfulde værker fra både renæssancen og barokken. Albrecht Dürers Ung hare, udført omkring år 1502, vidner om en næsten overjordisk præcision i den botaniske observation. Museet huser desuden flere værker af Michelangelo Buonarroti, herunder hans Pietà og Lamentation (recto). Disse mesterværker afspejler tidens tekniske udvikling gennem deres sublime beherskelse af form og linje.
I samlingens rækker finder man også Pisanellos Luksus, en detaljeret og levende skildring af livet i det 15. århundrede. Inden for den nederlandske og flamske kunst er Rembrandt van Rijn repræsenteret ved værker som Hytter under en stormfuld himmel. Disse udvalgte værker illustrerer den enorme bredde, der findes i de grafiske og maleriske traditioner, som er bevaret i institutionen.
Overgangen til modernismen markeres af tilstedeværelsen af Gustav Klimt, hvis værk Sølvfisk (Nymfer) udgør en central del af samlingen. Institutionen bevarer disse værker som en del af en ubrudt fortælling om kunstnerisk evolution, der strækker sig fra middelalderen og helt frem til i dag.
- Ung hare, ca. 1502 - Albrecht Dürer
- Pietà - Michelangelo Buonarroti
- Lamentation (recto), ca. 1530, 1530 - Michelangelo Buonarroti
- Sølvfisk (Nymfer), 1899 - Gustav Klimt
- Hytter under en stormfuld himmel, ca. 1635, 1635 - Rembrandt van Rijn
- Luksus - Pisanello
Udstillinger og forskning
Museet opretholder et gennemarbejdet program af udstillinger, der både undersøger de permanente samlinger og de nyeste erhvervelser. Den nuværende programmering inkluderer en retrospektiv udstilling om Albrecht Dürer, som kaster lys over bredden af hans tekniske dygtighed og kunstneriske udvikling. Disse udstillinger er nøje kurateret til at give et klart indblik i den grafiske kunsts evolution gennem specifikke tematiske linser.
Forskningsaktiviteterne på Albertina strækker sig langt ind i historiske og videnskabelige undersøgelser. En betydelig del af det nuværende akademiske arbejde er dedikeret til at identificere kunstværker, der blev plyndret under nazitiden. Dette arbejde indebærer en omhyggelig undersøgelse af proveniens for at belyse samlingens komplekse historie. Derudover gennemfører institutionen specialiserede studier af værkerne fra Mesteren fra den Wiener Tilbedelse, med et særligt fokus på de stilistiske kendetegn hos denne anonyme skikkelse fra det tidlige femtende århundrede.
Seneste projekter og udvidelser
Institutionen har gennemgået betydelige strukturelle og konceptuelle udviklinger i de seneste årtier. Mellem 1998 og 2003 gennemgik bygningen en komplet renovering og modernisering. Denne arbejdsperiode imødekom de fysiske krav til det historiske sted, samtidig med at rummene blev forberedt til nutidig brug. Herefter udvidede museet sin rækkevidde med åbningen af Albertina Modern, et dedikeret rum for moderne kunst. Denne tilføjelse muliggør en klar adskillelse mellem de historiske grafiske samlinger og de kunstneriske strømninger i det 20. og 21. århundrede.
Yderligere ekspansion fandt sted i april 2024 med åbningen af Albertina Klosterneuburg. Dette sted fungerer som ramme om Batliner-samlingen, som indeholder kunst fra perioden efter 1945. Institutionens rækkevidde strækker sig nu ud over den centrale placering i Wien til også at omfatte dette specialiserede rum. Disse udviklinger har forberedt museet på dets 250-års jubilæum, som vil blive fejret i 2026.
